johan-keller.dk
johan-keller.dk - Johan Kellers Vej 1-13 - 2450 København SV - kontakt - print side

Markedet venter lave renter i fem år

Får obligationsmarkedet ret, er prisen på rentetilpasningslån markant lavere end et lån med fast rente i de næste fem år.

Obligationsmarkeder forventer historisk lave renter i de næste fem år på 1-årige rentetilpasningslån. Beregninger som Erik Rasmussen, indehaver af realkreditrådgivningsfirmaet Loansensor.dk, har foretaget for Børsen PrivatInvestor viser, at hvis obligationsmarkedet får ret, så vil renten på et 1-årigt flekslån stige svagt til en rente på 2,8 pct. om fem år.

I følge beregningerne vil en boligejer med et fastforrentet afdragsfrit 4 pct. realkreditlån på 2 mio. kr. komme til at betale i alt 106.000 kr. mere i boligydelse i løbet af de kommende fem år end naboen med en tilsvarende gæld placeret i et 1-årigt afdragsfrit rentetilpasningslån. Hvis altså markedets renteforventninger holder stik.

»Obligationsmarkedets egne forventninger er en god underliggende strømpil, men det er umuligt at forudsige renter. For når et-års renten kan falde fra over 6 pct. i efteråret 2008 til tæt på 1 pct. lige i øjeblikket, kan den modsatte bevægelse naturligvis også ske,« siger Erik Rasmussen.

I sit tidligere job som porteføljemanager i Carnegie var det netop obligationsmarkedets egne renteforventninger, som Erik Rasmussen brugte til at vurdere realkreditobligationerne, og blandt investorer regnes metoden som den mest pålidelige.



Dato: 30-08-2010
Publiceret af: cri
Kilde: Børsen, Finans side 8-9

Tilbage til oversigt