|
Så landede fleksrenten på ny rekord
Nykredit er færdig med at bortauktionere de obligationer, der bestemmer det næste års rente for boligejere med flekslån med refinansiering fra 1. oktober.
Renten er steget en smule gennem to ugers auktioner, så den endeligt er landet på 1,33 procent - den laveste i flekslånenes historie.
De første dage resulterede ellers i en rente på 1,29 procent. Men med de efterfølgende dages auktion steg den altså en smule.
Der bliver fornye rente på lån for i alt 50 milliarder kroner, og det er den hidtil største auktion uden for de traditionelle decemberauktionerne, hvor der fortsat sker den største refinansiering.
http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/sa-landede-fleksrenten-pa-ny-rekord
Dato: 20-09-2010
Publiceret af: cri
Kilde: Berlingske Tidende, dinepenge.dk
Tilbage til oversigt
|